Fjernvarme Fyn indfører SMS tjeneste


Fjernvarme Fyn indfører nyt sms-varslingssystem

30. august 2011

Fjernvarme Fyn indfører et nyt sms-varslingssystem. Som kunde hos Fjernvarme Fyn er du automatisk tilmeldt vores gratis sms-service.

Med det nye sms-varslingssystem kan vi informere dig via sms i forbindelse med varmeafbrydelser og akutte forsyningsproblemer, hvor der ikke er tid til omdeling af sedler, indrykning af avisannoncer eller lignende.

Vores vurdering er, at vi vil nå op mod 90 procent af alle husstande i vores forsyningsområde ved kommunikation via sms. Med systemet får vi mulighed for målrettet at sende beskeder til f.eks. ét område, én bestemt gade eller ti husnumre i et bestemt kvarter.

Systemet er en database over alle mobilnumre, der er tilknyttet de enkelte adresser. De eneste numre, som ikke er i databasen, er taletidskort og hemmelige telefonnumre. Har du taletidskort, hemmeligt nummer eller arbejdsgiverbetalt mobiltelefon, kan du tilmelde telefonen til systemet via hjemmesiden. Det er også muligt at fravælge tjenesten, hvis du ikke ønsker at modtage information eller vil framelde dine børns mobiltelefon.

Kilde http://www.fjernvarmefyn.dk/da/Om-os/NyhederFjernvarmeFyn/Sms-varslingssystem.aspx

 
 

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Og få inspiration og nyheder inden for brugen af digitale medier.



*bliver udsendt 4-6 gange pr. år